De 3 Principper - individuelle samtaler
i klinikken eller online

De 3 principper - livet har dig, selv når krisen er størst

De 3 Principper tager udgangspunkt i at sindet altid er selvhelende og at vi altid – inde bag ved de kaotiske tanker og følelser – er ok. Dit sind kan ikke gå i stykker.

Når tankerne falder til ro og vi lærer at lytte mere til stilheden bag tankerne, så vil vi altid bevæge os imod mental sundhed. Sindet heler helt automatisk af sig selv – hvis det vel at mærke får lov til det. At være ok er nemlig vores fabriksindstilling.

Igennem samtalerne vil du få hjælp til selv at opdage og udforske de muligheder der ligger i forståelsen af De 3 Principper. Nemlig et liv med mindre drama i sindet, en følelse af mere fredfyldthed og ro i dine tanker og følelser – og en følelse af frihed, efterhånden som forståelsen falder på plads.

De 3 Pricipper har vendt min egen verden på hovedet –
….både arbejdsmæssigt – og privat. 

Jeg har svært ved at finde ord for den glæde og taknemmelighed jeg selv føler, ved at have fået forståelsen ind i mit eget liv. Både privat og arbejdsmæssigt. Livet er vendt på hovedet, på den mest fantastiske måde.

Jeg har i hele mit arbejdsliv været levende optaget af, hvordan vores tanker og følelser skaber vores virkelighed – og hvordan vi (uskyldigt) kan spænde ben for os selv med vores tænkning og med vores overbevisninger. Med De 3 principper har jeg fået en udvidet forståelse for, hvordan vores sind fungerer – og en helt ny tilgang til mental sundhed. Jeg glæder mig til at dele min viden og min erfaring med dig.

“Lad de tanker være, der ikke er hjælpsomme. De er blot tanker, der er på vej videre.
Så er du på sporet af det fredfyldte sind du har ledt efter”
Sydney Banks

Du skal gøre mindre med dine tanker – ikke mere

Det mest befriende ved De 3 Principper er, at du ikke skal knokle med værktøjer, træne nye strategier, lave øvelser eller huske på en hel masse, for at få det godt. Tvært imod skal du gøre meget mindre end du troede. Men der er noget du skal forstå. Nemlig at vi i virkeligheden oplever verden indefra og ud.

Jeg har det virkelig skidt fordi……..

Når vi mennesker har det dårligt og fortæller andre (eller os selv) om det, så vil det ofte lyde noget i retning af;

”Jeg har det virkelig skidt fordi…… ”

Normalt følger der så en forklaring, der peger i retning af de knubs som livet har givet os, de kriser og traumer vi har været igennem – eller de omstændigheder som gør, at vi lige nu er presset psykisk.

Det er en forklaringsmodel som vi alle er vokset op med. Det er en del af vores forståelse i den vestlige verden, og derfor er det også en stor del af vores fælles indstilling til psyken. Jeg har det skidt, fordi jeg har været ude for noget svært, belastende eller traumatisk.

Det er en forståelse vi alle har været forankret i, siden Freuds tid . Men det gør den ikke mere rigtig.

Det nye psykologiske paradigme

I det nye psykologiske paradigme, som De 3 Principper er forankret i, vendes denne forståelse på hovedet. Vi skal ikke lede i fortiden efter årsager og forklaringer, for det løser ikke noget i sig selv. Men vi skal kigge i retning af hvordan vores tænkning fungerer.

De 3 Principper tager udgangspunkt i, at vi altid oplever verden indefra og ud, igennem vores tanker og følelser, fra øjeblik til øjeblik. Oplevelser er lavet af vores helt personlige (og uskyldige) tanker og følelser – og de er lavet inden i os selv.

Lad os tage et par eksempler fra den virkelige verden

  1. I går blev du fyret på grund af nedskæringer. Du kan ikke få armene ned, fordi det giver dig mulighed for at gå hjemme i 6 måneder med løn. Så kan du være mere sammen med børnene – og måske så småt starte den lille enkeltmandsvirksomhed op, som du i årevis har drømt om. Livet smiler til dig. Det skal nok gå, tænker du.

    I går blev du fyret på grund af nedskæringer. Du er totalt i panik, for kun 6 måneder med fuld løn går hurtigt. Du er overbevist om, at du aldrig får et nyt job og slet ikke i disse tider. Du har katastrofetanker om at lande på en bænk med en guldbajer – og alle dine ejendele samlet i to NETTO-poser. Livet er utilregneligt, uforudsigeligt, hårdt og uretfærdigt. Det ender galt, tænker du.

  2. Du skal mødes med en ven ved Metroen på Enghave Plads. Du er småstresset og for sent på den. Ved nedgangen til Metroen står en hjemløs mand og råber og fægter med armene. Du synes at han virker truende og bliver irriteret og forbander ham i dit stille sind; ”Hvad fanden altså…..”.

    Pludselig kommer du i tanke om, at han også stod der, da du kom forbi for en måned siden. Men dengang reagerede du med medfølelse – og tanker om hvor privilegeret du er i dit eget liv. Du stak ham kr. 100,- da du gik forbi.

  3. Dine børn vælter rundt. De larmer og hele huset flyder. Du tænker; Jeg magter det ikke mere. Hvis det her fortsætter, så sætter jeg dem til salg på ebay. Kan de dog ikke fatte, at jeg er fuldstændig færdig og har brug for ro. Du tænker, at det er børnenes adfærd, der gør at du har det skidt.

    Dine børn vælter rundt. De larmer og hele huset flyder. Du tænker; Hvor er det bare fantastisk så sunde og kreative de er. De har bare så stor glæde af hinanden. Jeg sætter mig med en kop kaffe og et blad. Rodet løber ingen vegne – jeg tager det når de sover.
     

Tanker skaber følelser
Tanker skaber følelser – og hvis vi både kan tænke noget og samtidig kan føle det, og måske endda mærke det fysisk i kroppen, så konkluderer vi naturligt nok (og helt uskyldigt), at oplevelsen må være sand. Derefter bruger vi oplevelsen som kompas for virkeligheden, uden at overveje, at det der lige er hændt, i sit udgangspunkt er neutralt – indtil vi begynder at tænke noget om det.

Overtænkning
Når vi lider af overtænkning og har mange negative og ubehagelige tanker og følelser, så bliver det til en belastning, fordi vi hele tiden tror at det er noget udenfor os selv, der er årsag til at vi har det skidt. Sandheden er, at det (uskyldigt) er noget vi kommer til at gøre imod os selv – fordi vi ikke forstår hvordan sindet fungerer.

Den amerikanske coach Michael Neill beskriver det meget rammende;
”Det svarer til at vi tegner en vildt farlig drage på et stykke papir og lægger blyanten fra os. Et kort øjeblik efter kigger vi på papiret igen, for derefter at skræmme os selv fra vid og sans. Vi har lige selv tegnet dragen og så skræmmer vi os selv med den bag efter.

På samme måde er tanker og følelser lavet inde i os. Derefter skræmmer vi os selv med dem, fordi vi tror at de er virkelige.

Så tankerne kommer 100 % fra MIG. Det er mig der er tænkeren. Tankerne har kun den betydning og værdi, som jeg tillægger dem. Og når jeg holder op med at løbe efter tanken – så forsvinder den.

Hvis det eneste vi mennesker lærte var, ikke at være bange for vores oplevelser, ville det alene ændre verden”
Sidney Banks

Priser

En session varer 1 time  og koster kr. 1.200,-. 

For virksomheder er prisen kr. 1.200,- plus moms pr. time.

Tidsbestilling

Du kan selv booke en tid lige her: Book tid

Der er mulighed for behandling i klinikken Gentofte – eller på Zoom, hvis du ønsker onlineterapi. 

OBS! Behandlingen kan også foregå på engelsk