De 3 principper - retreat
Indsigt med udsigt - et weekendretreat for kvinder
Har du lyst til at bruge lidt tid på stille fordybelse i De 3 principper, så har du nu mulighed for at forkæle dig selv med en weekend i foråret, hvor vi mødes omkring forståelsen.
”Indsigt med udsigt” er en time out for kvinder.
En weekend med undervisning, nærvær, ro, god mad og hyggeligt samvær. Glæd dig til en weekend på Ådalens Kursuscenter (https://visitaadalen.dk/), der ligger helt vidunderligt på kanten af et naturskønt istidslandskab ved Issefjorden.
Vi tager udgangspunkt i De 3 Principper. I løbet af weekenden vil der også være mulighed for ligge i blød i blid yoga, lære hjertemeditation, gå ture ved Issefjorden og lytte til vidunderlig sang på bakkerne i Ådalen.
Datoer: Den 7. og 8. maj 2022
Tid: Kl. 10.00 (lørdag) – 16:00 (søndag). Indtjekning på værelserne fra lørdag kl. 9.30.
Det praktiske:
Undervisere:
Psykolog Anne Stærk Dickenson (annestaerk.dk)
Psykoterapeut Belinda Donkin (heartteam.dk)
Yogainstruktør er Hanne Vibe Andreasen
Sted: Ådalens Kursuscenter, Kyndeløse Strandvej 22, 4070 Kirke Hyllinge
Værelser: Der er 13 sengepladser fordelt på 3 enkeltværelser, 2 dobbeltværelser og 3 værelser med 3 senge. Der er også mulighed for at overnatte hjemme, hvis du bor i nærheden. Der er delt bad og toilet på gangen.
Tøj: Tag behageligt tøj på – og medbring yogatøj (hvis du har lyst til at lave yoga) og praktisk tøj du kan bruge til en lille vandring i den smukke natur i Ådalen. Er du til et koldt havdyp, så medbring badetøj.
Forplejning: Du får frokost og aftensmad lørdag, samt morgenmad og frokost søndag. Alt mad er vegetarisk. Vi sørger desuden for te, kaffe, isvand og snacks i løbet af de to dage. Vin, øl og sodavand kan tilkøbes.
Pris: Kr. 2.700, – med overnatning
Kr. 2.300, – uden overnatning
Tilmelding: Du tilmelder dig ved at skrive en mail til belinda@heartteam.dk – og skrive weekendretreat i menulinjen. Herefter modtager du en faktura på kr. 1.000,- (dit depositum) der sikrer dig en plads på retreatet. En måned før retreatet modtager du en faktura på restbeløbet.
Afbud.
Tilmeldingen er bindende. Hvis du bliver forhindret i at deltage, hjælper vi gerne med at finde en der kan overtage pladsen, såfremt vi har venteliste.