Tygger du drøv på dine tanker?

Del gerne opslaget

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter
Del på pinterest

Hører du til dem der tygger drøv på dine tanker? I så fald vil jeg gætte på, at du er på hårdt arbejde. Forskerne mener nemlig, at vi har mellem 60 og 70.000 tanker i døgnet. Det er mange og antallet siger lidt om kvaliteten. De fleste tanker er brudstykker eller løsrevne stumper, der passerer ind af hoveddøren og ud af bagdøren i hjernen. Det sker helt af sig selv, uden at vi registrerer tankerne eller kan huske dem efterfølgende. Når jeg spørger mine klienter, hvor mange tanker de kan huske fra dagen før, så kan de fleste nævne et sted mellem 5 og 10. Og det er som regel de negative, der står og blinker i neon.

Tygger du drøv på dine tanker?

Tanker kommer og tanker går – eller gør de?

Vi har ingen indflydelse på de tanker der opstår i hjernen. Det er en helt automatisk proces. Men når vi er pressede af problemer, så stiger oplevelsen af tankebelastning for os alle. Måske har vi et sygt familiemedlem, kæresten har forladt os, vi har mistet vores job, vi føler os svigtet eller vi er bange for fremtiden. Det kan føles som om at hovedet er ved at sprænges af negative tanker. Der er aldrig rigtig ro – og oplevelsen af kontrol over det der foregår i vores tankesind falder.

Fornemmelsen af belastning forsvinder som oftest helt af sig selv. Livet sender os nye oplevelser, livsomstændigheder ændrer sig, ting tager tid og ting løser sig. Pludselig føler vi os som os selv igen, og er videre på livets landevej. Man kunne fristes til at tro, at det er ændringen i de ydre omstændigheder, der har fået os til at genvinde kontrollen. Men sådan er det ikke kun. Det kommer vi tilbage til.

Når tankerne sætter sig i direktørstolen

Nogle mennesker kommer nemlig ikke umiddelbart naturligt videre, efter en periode med belastninger og stort tankepres. De bliver hængende i en sump af negative tanker, der river dem længere og længere væk fra at bide det gode liv i låret. De fortsætter med at gruble og bekymre sig og tygger drøv på tankerne. Nogle gange i alle deres vågne timer. De bliver mere indadvendte og bruger enorme mængder af tid på at gruble over fortiden og/eller bekymre sig om fremtiden. Deres negative tanker har sat sig i direktørstolen.

Opmærksomheden og engagementet i omgivelserne forsvinder gradvis. Der går timer med at tygge på tankerne, mærke efter hvad der sker i kroppen, føle og tjekke: ”Hvordan har jeg det? Er der noget der ikke er som det skal være? Hvad sker der når…? Hvad nu hvis…? Bare der nu ikke sker…..”

Professor Adrian Wells fra Manchester Universitet er en af ophavsmændene til metakognitionen. Han har gennem de sidste mange års forskning påvist, at det ikke så meget er tankerne i sig selv der gør at vi får det skidt. Det er mere den måde vi processer og behandler tankerne på, der er det egentlige problem.

Skal vi altid dykke ned i bagagen?

Psykiatere, psykologer og terapeuter (inkl. undertegnede) har i mange år været fokuseret på at hjælpe folk til at kortlægge og bearbejde problemer, traumer og livskriser. Det har vi gjort ved at hjælpe dem med at vende negative tanker til mere realistisk og brugbar tænkning vha. forskellige terapiformer. Men måske har vi i princippet været med til at vedligeholde tankerne, ved at give dem en masse opmærksomhed? Vi har, ser det ud til, hjulpet klienten med at pille i såret ved at bruge oceaner af tid på at kigge i ”bagagen”.

Når medicin bliver eneste udvej

Det etablerede system udskriver ofte medicin mod depression og angst. Det sker ud fra den overbevisning, at det er en biokemisk ubalance, fejl eller mangel  i hjernen. Medicin lægger låg på symptomerne, og det kan være en kortsigtet løsning i den mest akutte fase, hvor symptomerne er værst. Men ofte fortæller mine klienter desværre, at medicin er den eneste løsning de tidligere har fået tilbudt.

Mange har fået antidepressiva eller angstdæmpende medicin siden de var børn. De har fået at vide, at de skulle have medicin resten af livet. Det er trist og lidt som at smøre flødeskum på, for at maskere en hundelort. Depressionen, angsten og de uhensigtsmæssige strategier ligger stadig og lurer neden under.

Drøvtyggerstrategien

Den nyeste forskning viser, at disse psykiske ubalancer for det meste opstår, fordi vi håndterer negative tanker, følelser og beskeder fra kroppen på en uhensigtsmæssig måde. Vi tygger drøv på dem. Først en time i den ene kind. Så en time i den anden kind. Og så lige en tur til – og endnu en, hvis det ikke var nok. Og den drøvtyggerstrategi har medicin ingen effekt på, på den lange bane.

Falder vi på cykel, eller snubler vi over en træstub på løbeturen i skoven, og slår hul på knæet, så ved vi godt hvad der skal til for at såret heler op igen. Vi skal lade være med at pille og rode i det. Det kan være svært, for det klør og kalder på os, for at få vores opmærksomhed. Men jo mere vi kan holde snitterne for os selv, jo hurtigere går det. Det samme gælder vores hjerne. Hjernen er selvhelende, på nøjagtig samme måde som kroppen er det. Den heler sig selv naturligt, hvis vi giver den lov, uden at drøvtygge på problemerne.

I dag kan man dokumentere, at det hverken er ulykker, livskriser, triste følelser, sorger, forladthed, pres på jobbet, en ulykkelig barndom eller andre af livets udfordringer der fører til udvikling af depression og angst. Det kan være en medvirkende årsag, fordi vores modstandskraft falder, fordi vi ender i et konstant alarmberedskab og fordi vi ikke har lært hvad vi skulle stille op, for at undlade at vedligeholde situationen. Men det er ikke alle der er blevet kørt over af livet, eller har været hårdt belastet, der udvikler psykiske symptomer. Alle mennesker kommer ud for store og små kriser i løbet af et liv. Og det er langt fra alle der håndterer det på samme måde. Man kunne med Piet Hein’s berømte gruk sige: ” Det er ikke hvordan du altså har det – det er hvordan du altså tar’ det”.

Drej nøglen om til grublecaféen

Nogle mennesker er naturligt i stand til at lade være med at invitere de negative tanker og bekymringerne indenfor på kaffe, kage og underholdning. De tygger ikke drøv på deres problemer. På trods af vanskelige livsomstændigheder eller en ulykkelig barndom. Hos dem får de negative tanker for det meste lov til at passere ud af bagdøren, uden servering.

Den bagvedliggende årsag til mange psykiske udfordringer handler altså mere om, ved man nu, at nogle mennesker grubler og bekymrer sig i overdreven grad. Deres grublecafé holder døgnåbent. De kan gruble og bekymre sig de fleste af deres vågne timer, ud fra en overbevisning om, at det at tænke meget, og vende og dreje tingene – det hjælper. De har som oftest også en følelse af at de ikke kan kontrollere deres tanker og at tankerne kan være skadelige eller farlige for dem selv.

Vi ved at der findes mennesker, som har været igennem enorme kriser, der i løbet af relativt kort tid i stand til at kontrollere deres tanker. De konstaterer at tankerne ikke bidrager med noget godt eller brugbart – og drejer nøglen om til cafédøren når det er tid. Eller de beslutter sig for at skubbe bekymringerne og grublerierne til side og kigge på dem på et mere hensigtsmæssigt tidspunkt. De har måske tabt kontrollen for en kort stund i krisen. Men de vinder den hurtigt tilbage, fordi de tager lederskab over egne tankeprocesser ved at ”lade lortet ligge” uden at pille og rode i det hele tiden. De er i stand til at flytte deres fokus, til noget der tjener dem bedre på den lange bane. Heldigvis kan alle, også de af os der ikke har fået det med i vuggegave, lære strategier til hvordan man holder begrænset åbningstid i grublecaféen.

Den nye forskning

Den nyeste forskning i metakognition viser altså, at den bagvedliggende årsag til depression og angst primært ser ud til at handle om de strategier vi bruger, når vi tackler vores tanker og overbevisninger – og ikke om kemiske ubalancer i hjernen. Og at det er på strategisiden der skal sættes ind. Det handler om at lære at lade de belastende bekymringer og grublerier være, når de dukker op. Det handler ikke om at forsøge at gøre negative tanker positive – men om at lade tankerne være, uden at rode og pille i dem konstant. At lære, og efterfølgende træne, strategier der giver begrænsede åbningstider i grublecaféen. At kunne flytte sit fokus udenfor sig selv. Og der er metakognitiv terapi virkelig effektiv.

Lev mere – og hold op med at tygge drøv

Det kræver selvfølgelig, som alt andet nyt, noget træning at blive god til. En hjerne der har været vant til primært at gruble og selv styre showet uden indblanding, giver ikke op i løbet af nul komma fem. Så man skal være villigt til at arbejde med tingene, at øve sig. Man skal holde vagt ved havelågen, være opmærksom når grublerierne banker på – og investere den tid det kræver, at ændre sine mønstre. Til gengæld vil man opleve, at den pumpe der står og sprøjter giftige og negative tanker ind i systemet, og vores uhensigtsmæssige måde at håndtere dem på, meget hurtigt bliver svækket, når den ikke får fyldt benzin på. Når hjernen får mere fred, og får mulighed for at slappe mere af, uden at skulle overgruble hele tiden, vil mængden af negative tanker naturligt aftage.

Det er en enorm lettelse, når man ansætter sig selv som administrerende direktør i sin egen grublecafé. Når man selv bestemmer åbningstiderne. Metakognitionen bliver hos HeartTeam koblet med HeartMath, hvor man sideløbende lærer hjernen at slappe af med kun ét, positivt fokuspunkt – uden at give opmærksomhed til den støj der hele tiden opstår på linjen. Det er som flødeskum på et overbelastet nervesystem og man vil hurtigt opleve at få sin livsglæde tilbage. De fleste har brug for et sted mellem 6 og 10 behandlinger.

Hvis du vil vide mere om metakognitiv terapi, så er der lige kommet en fremragende bog på markedet af psykolog Pia Callesen. Den hedder ”Lev mere – tænk mindre” og er udgivet på Politikens Forlag.

OBS! Dette blogindlæg skal ikke ses som en opfordring til at stoppe med at tage medicin, hvis man er i behandling. Det må altid kun gøres i samråd med en læge eller en psykiater. Du skal altid som det første søge læge, hvis du har mistanke om at du lider af depression eller angst.

Belinda

Belinda

dette er bio

Har du noget på hjertet?

Seneste Youtube video

Følg HeartTeam på facebook

Seneste blogindlæg

Om mig

Jeg har arbejdet indenfor feltet angst, stress, depression og andre psykiske belastninger de sidste 13 år og har mere end 8.000 klientsessioner bag mig. Jeg er optaget af at hjælpe mennesker til forandring, på en fuldstændig enkel og jordnær måde. Terapi behøver ikke at være en tung og trist sag og jeg er kendt for at skabe håb hos mine klienter, med lethed og ikke mindst humor i behandlingen. Læs mere >>

Skriv op til mit nyhedsbrev

Så går du ikke glip af næste blogindlæg