Om at fare vild, og hvordan man finder hjem igen, del 1

Del gerne opslaget

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter
Del på pinterest

Jeg er på mange måder en kvinde, der har styr på det meste. Jeg holder snuden i sporet og ved hvad jeg vil med mit liv. Den historie er en del af sandheden om mig.

Hvad de fleste, bortset fra de mennesker der er helt tæt på mig, ikke ved er, at jeg i perioder farer vild og spænder ben for mig selv. Og jeg gør det på en måde, der bestemt ikke er en tur i rosenhaven. Ligesom de fleste andre mennesker jeg kender eller arbejder med. Jeg falder i gryden og må konstatere, at bekymringer og frygt for fremtiden er flyttet ind i mit tankesind og har overtaget en stor del af scenen.

Konstateringen sker desværre først når jeg er ude på den anden side, for mens jeg er i det, er jeg ikke særlig bevidst om det. Jeg føler ubehag, men kobler det ikke nødvendigvis med noget jeg selv er ”skyld” i.

Og så spørger du måske dig selv; ’Lever hun ikke af at være ’the way shower’ for andre mennesker, der er faret vild ovre i deres liv? Og praler hun ikke af, at hun mediterer – hver dag?’

Svaret er ganske enkelt, at også jeg glemmer hvem jeg er, hvor jeg kommer fra og ikke mindst hvorfor jeg er her. Når jeg glemmer at iagttage hvad der foregår i mit sind og er uopmærksom og ubevidst, så bliver selv jeg hurtig forført og fanget i dagligdagens bekymringer, udfordringer og konflikter. Og det sker altid i de perioder, hvor jeg ikke har holdt fast i min daglige praksis. Mere om hvad det går ud på i næste blogindlæg.

Den del af mig (egoet) der ikke ønsker eller tør lyset, kærligheden og glæden, får overtaget for en stund. Heldigvis er det mere og mere sjældent at det sker, men det gør det ikke mindre smertefuldt mens det står på.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Tibetanerne har den smukkeste måde at formulere netop det fænomen på. De siger: ’lyset, kærligheden og glæden er en konstant faktor i vores liv. Den strømmer ned over os, som en søjle af lys. Det er os der hele tiden skal vælge, fra minut til minut, om vi vil blive stående i lyset, eller træde et skridt til siden’.

Løsningen på fænomenet er nemlig at vågne op og at blive bevidst om hvad det er jeg gør ved mig selv. At tage tingene hjem til mig selv og at stoppe den kritiske og fordømmende del, der forsøger at fortælle mig, at det er ’nogens skyld’ at jeg er bekymret, at det bare er fordi……..(fyld selv ud) – eller at når bare dette eller hint ude i fremtiden er løst (fyld selv ud), eller når en given person (fyld selv ud) har forandret sig, SÅ bliver alting bedre. Og når det så er sket, så finder min hjerne på nye undskyldninger for at jeg ikke kan være glad, lykkelig, kærlig, tryg osv. indtil jeg vågner af ubevidsthedens opslidende ubehag.

Hvis du lige nu, i dette øjeblik, står med en stor udfordring i dit liv (dårlig økonomi, mangel på kærlighed, sygdom, arbejdsløshed, problemer med dine børn eller din ægtefælle osv.) som opleves som om det spænder ben for din livsglæde – så prøv at spørge dig selv om følgende: ’Hvad var problemet for 3 problemer siden? Og hvad mon mit næste problem vil være, når dette problem er løst? Det er en god øjenåbner.

brain_stormy_140429
Hjernen finder nemlig hele tiden på nye undskyldninger og imaginære udfordringer, for ikke at være glad og tilfreds. Det er ren vane. Men at stå i lyset, har ikke nødvendigvis noget at gøre med vores livsomstændigheder. Det er et aktivt valg.

Det er faktisk muligt at vælge at være glad, selv om alt ikke opleves som perfekt. At konstatere, at der er ting i mit liv jeg bliver nødt til at tage mig af og handle på, men at jeg vælger at se, at der er rigtig mange ting der fungerer – og som jeg rent faktisk kan føle taknemmelighed over. Så “udfordringen” kan isoleres til et hjørne af knækbrødet, men den behøver ikke at være smurt ud over det hele. Det kræver træning, men det er muligt.

Jeg agiterer ikke for, at vi skal rende rundt og være klaphatglade 24/7. Vi kan og skal ikke undgå at mærke smerten og sorgen, som også er det der giver farve, mening og struktur i vores liv. Der er reelle hændelser i vores liv, som kræver at vi tager os af dem, dealer med dem og giver dem tid og plads.

Men en gang imellem kan det være sundt at betragte sine tanker og følelser udefra og spørge sig selv om bekymringer, frygt for fremtiden, kritik og surmuleri osv. er blevet en følgesvend, en dårlig vane, der tager for meget plads, energi, kraft og livsglæde fra os? Måske er den blevet en følgesvend der har taget bolig i din hjerne, og er flyttet ind i alle rum – uden at betale husleje?

At blive bevidst, at vågne op og blive opmærksom på hvad det er DU gør ved dig selv er et stort skridt på vejen. Måske kan du beslutte dig for at sætte en uge af til at overvåge dine tanker, betragte dem og blive bevidst om dem? Vi kan nemlig ikke ændre noget vi ikke er bevidste om! Så det at blive bevidst om dit tankeindhold og om det reelt bidrager med noget i dit liv, eller om det dræner dig for energi, det er første skridt i retning af en forandring.

Næste blogindlæg handler om hvad du mere konkret kan gøre, for at træde ind i lyset igen – og bide livet i låret, på den fede måde.

Held og lykke med ’overvågningen’. Vi ses.

Belinda

Belinda

dette er bio

Har du noget på hjertet?

Seneste Youtube video

Følg HeartTeam på facebook

Seneste blogindlæg

Om mig

Jeg har arbejdet indenfor feltet angst, stress, depression og andre psykiske belastninger de sidste 13 år og har mere end 8.000 klientsessioner bag mig. Jeg er optaget af at hjælpe mennesker til forandring, på en fuldstændig enkel og jordnær måde. Terapi behøver ikke at være en tung og trist sag og jeg er kendt for at skabe håb hos mine klienter, med lethed og ikke mindst humor i behandlingen. Læs mere >>

Skriv op til mit nyhedsbrev

Så går du ikke glip af næste blogindlæg