Metakognitiv terapi – en ny tilgang til psykiske udfordringer

Del gerne opslaget

Metakognitiv terapi, hjertedamens blog

 [vc_row][vc_column][vc_empty_space][vc_column_text]

Metakognitiv terapi – mere et kursus end terapi?

Metakognitiv terapi adskiller sig væsentligt fra andre terapiformer. Mange klienter giver efterfølgende udtryk for, at de har oplevet det mere som et kursus, end som traditionel terapi.

I den metakognitive tilgang bruger vi ikke ret megen tid på at dykke ned i fortiden. Det kan umiddelbart virke overfladisk. Men man skal ikke tage fejl. Igennem terapien kommer man helt ned til roden af, hvad den udløsende årsag til den psykiske ubalance reelt handler om. Nemlig håndtering af tanker og de strategier der følger med.

Overtænkning er roden til (næsten) alt ondt

Arbejdet med at lære at tænke mindre, og lære at minimere og begrænse den tid vi bruger på grublerier, bekymringer og negative tanker er det samme, uanset hvilken psykisk udfordring der er tale om. Den udløsende årsag, når vi taler angst, spiseforstyrrelser, dårligt selvværd, PTSD, OCD, anger management, depression, stress osv. kommer nemlig fra samme kilde. En overtænkning der stammer fra et overdrevent forbrug af fokus, tid og energi på at rode med alt det svære. En oplevelse af ikke selv at have kontrol over sine tanker.

På jagt efter overbevisningerne

I metakognitiv terapi undersøger man overbevisninger. Er jeg selv herre over hvor meget jeg grubler og bekymrer mig? Tror jeg på, at det at jeg grubler og bekymrer mig, ligger helt uden for min indflydelse? Tror jeg på, at det hjælper mig at bruge så megen tid på at rode med mine svære tanker? Er jeg er overbevist om, at jeg kan tænke mig frem til en løsning af mine problemer?

Traditionel terapi

Traditionel terapi har i vid udstrækning taget udgangspunkt i, at den måde vi tænker på, når vi er psykisk udfordrede, er forvrænget og dysfunktionel. For at få det bedre, må vi lære at tænke mere rationelt. Vi skal have nye perspektiver på de traumer vi har været udsat for og derigennem lære at få øje på nye historier om os selv og vores fortid. Traditionel terapi tager udgangspunkt i, at vi tænker ’forkert.’

Er det vigtigt at vide hvor i fortiden problemerne stammer fra?

Med det at lære at tænke ’rigtigt’ som mål, har mange af os – sammen med en terapeut eller psykolog – arbejdet på at gå tilbage og søge i fortiden. Her har vi været på dybhavsfiskeri, på jagt efter sammenhænge og forklaringer. Efterfølgende, når havbunden var finkæmmet, har vi i bedste fald lært at omstrukturere vores tænkning og/eller at se vores fortid i et andet lys.

Nogle gange er vi blevet efterladt med en stor mængde af viden om ’hvorfor’ og ’hvor fra’, men uden at få redskaberne til at komme videre. Det har været den helt traditionelle tilgang til terapi i mange år.  Terapien har ofte taget virkelig lang tid og tilbagefaldsprocenten har været relativ høj. Mange har dog savnet redskaberne der gjorde, at de ikke havnede i samme situation igen. De har talt og grædt sig igennem et utal af sessioner, men oplever ikke den store forløsning de havde håbet på, på den lange bane.

Hvorfor udvikler alle mennesker ikke psykisk lidelse?

Men hvorfor er det ikke alle mennesker der udvikler psykisk lidelse? Alle mennesker har jo, uden undtagelse, negative tanker og forvrænget tænkning. Det er et grundvilkår for os alle. Hvorfor er der nogle mennesker, der har været udsat for de mest traumatiske og horrible ting, der rejser sig og lever videre, uden at dvæle ved det der er sket? Som rejser sig, børster støvet af og som bliver ved med at insistere på glæden, taknemmeligheden og meningsfuldheden?

Hvordan kan det være at fx Polle og Søren, der har nogenlunde samme forudsætninger – reagerer fuldstændig forskelligt, når de bliver forladt af deres mangeårige kæreste? De bruger begge en rum tid på at sørge og bearbejde traumet på helt normal vis. De reagerer nogenlunde ens og bruger begge store mængder at tid på at tænke, føle, sørge og finde forklaringer på ’hvorfor” efter bruddet.

Krisen der blev til en depression

Men efter tre måneder synker Polle ned i en dyb depression. Søren beslutter sig for, at det her duer ikke, nu er det tid til at komme videre.

Forskellen ligger i de strategier Polle og Søren, helt ubevidst, bruger på den lange bane. Både Polle og Søren er naturligvis røget i et dybt, følelsesmæssigt hul efter at kæresten er skredet. Men hvor Søren, efter en rum tid, holder op med at grave hullet dybere, har Polle ikke den samme evne. Han hænger fast i alt det svære og synker dybere og dybere ned i depression.

Der er altså en klar sammenhæng imellem den tid, energi og det fokus der ryger i retning af bekymringerne og grublerierne og hvordan vi klarer os efterfølgende, når vi er blevet rusket af livet.

Forskellige strategier

Forskellen ligger i strategierne og den måde vi tænker om vores tanker på.
Søren tror nemlig fuldt og fast på, at han kan styre og kontrollere sin egen tænkning. At han ikke behøver at blive ved med at dvæle ved smerten og alt det svære. At han med fordel kan flytte sit fokus til andre ting, begrænse den tid han bruger på at gruble og bekymre sig – og stille og roligt komme videre.

Når ex-kæresten dukker op i hans tanker, lader han det fremover være og beslutter sig for at tænke på det senere, fx mens han kører hjem fra arbejde. Han er herre i sit eget hoved.

Polle tror ikke på, at han selv er herre over hvor meget tid og energi han bruger på den negative tænkning, som er den egentlige årsag til, at han ikke kan komme videre. Han oplever, at depressionen angriber ham bagfra, som en stormflod. Han bliver skyllet med ud, uden at have nogen som helst indflydelse på hvad der sker og han får det tiltagende dårligt. Polle tror desværre også på, at han nok vil få det bedre, netop ved at forsøge at tænke mere. Han grubler og bruger oceaner af tid på at finde årsager og løsninger

 

Den nye forskning

Den nye forskning viser, at det er præcis det der er kernen i langt de fleste psykiske lidelser. Vores tanker om vores tanker – og de strategier vi bruger i den forbindelse. Det er det der gør hele forskellen i forhold til om vi healer og kommer os efter traumer, eller om vi hænger ubehjælpeligt fast. Tror vi på at vi har indflydelse og kontrol på det der foregår imellem vores ører – eller tror vi på at det ligger udenfor vores kontrol?

Løsningen

Når man går i metakognitiv terapi, hvad enten det er individuelt eller i en gruppe, så er det præcis oplevelsen af kontrol og evnen til tankehåndtering der trænes. Terapien handler i vid udstrækning om at lære at tanker og følelser regulerer sig selv, hvis vi ikke roder med dem hele tiden. Vores sind healer naturligt, stille og roligt, efter svære hændelser – hvis det får lov. Gamle vaner ift. overdrevne grublerier og bekymringer brydes og nye og mere venlige og virksomme vaner etableres, efterhånden som træningen skrider frem.

Man opdager, igennem øvelser og undersøgelse, at det faktisk er muligt at have tanker og følelser, uden at dykke helt ned i, eller forsvinde i dem. Man lærer at lade dem passe sig selv – eller at udsætte dem – uden at undertrykke dem vel at mærke. Det er muligt at have et (tanke)myggestik der klør helt vildt, men at lade det passe sig selv. Myggestikket bliver, ligesom tanker og følelser, værre – når vi hele tiden kradser i dem.

Værktøjer for livet

Tankerne og følelserne kommer, det kan vi ikke styre. Men vi kan lære hvordan vi skal håndtere dem mest hensigtsmæssigt, når først de er der. Nemlig ved at gøre mindre med dem! Og værktøjerne – ja, dem kan man kan bruge resten af sit liv.

Metakognitiv terapi virker på langt de fleste psykiske udfordringer. De fleste har brug for 5-10 behandlinger – og terapiformen har en meget lav tilbagefaldsprocent *

*Normann, N., Emmerik, A. A. P., & Morina, N. (2014). The Efficacy of Metacognitive Therapy for Anxiety and Depression: A Meta-Analytic Review. Depression and Anxiety31(5), 402-411.

Belinda

Belinda

dette er bio

Har du noget på hjertet?

Seneste Youtube video

Følg HeartTeam på facebook

Seneste blogindlæg

Om mig

Jeg har arbejdet indenfor feltet angst, stress, depression og andre psykiske belastninger de sidste 13 år og har mere end 8.000 klientsessioner bag mig. Jeg er optaget af at hjælpe mennesker til forandring, på en fuldstændig enkel og jordnær måde. Terapi behøver ikke at være en tung og trist sag og jeg er kendt for at skabe håb hos mine klienter, med lethed og ikke mindst humor i behandlingen. Læs mere >>

Skriv op til mit nyhedsbrev

Så går du ikke glip af næste blogindlæg