Kan vi undvære stress?

Del gerne opslaget

HeartMath Workshops

Svaret er nej! Stress er en indbygget del af kroppens forsvar mod udefra kommende farer. Uden den indbyggede mekanisme (kamp/flugt responset) havde vi ikke overlevet som art.

Så kortvarig stress er nødvendig og beskytter os imod potentielle – eller virkelige – trusler. Det sætter kroppen i alarmberedskab og holder os på tæerne, så vi kan fjerne os eller gå til angreb på den oplevede “fjende” (som sagtens kan være køen på motorvejen, en 4 uger lang lærer lockout, eller alt for mange mails i indbakken).

meditation-techniquesDet er den langvarige stress der tærer og slider på vores nervesystem og som på sigt kan køre kroppen ned, både fysisk og psykisk.

Men et nyt forskningsstudie fra Berkeley University i Californien antyder nu, at kortvarig stress kan øge vores præstationer på den lange bane og at den kortvarige stress er både nødvendig og samtidig stimulerer vores fokus og kognitive præstationer. Forskerne fra Berkeley udsatte rotter (stakkels dyr) for intensiv, akut stress i nogle timer, og kiggede derefter på, hvilken effekt det havde på rotternes hjerner.

De kunne konstatere, at niveauerne af stress hormon (kortisol) var lige så høje som ved kronisk stress hos rotterne, men kun i nogle få timer. Hvad der overraskede forskerne var, at stressen fordoblede dannelsen af nye hjerneceller i hippocampus (specielt i den dorsale gyrus dentatus)

Rotterne øgede efter forsøget deres score i en hukommelsestest. Ikke i den test de blev udsat for to dage efter forsøget – men først to uger senere! Med en speciel teknik (cellemarkering) kunne forskerne konstatere, at de nye nerveceller der blev dannet på baggrund af den akutte stress, var de samme som indgik i indlæringsprocessen af nye arbejdsopgaver to uger senere.

Det er dog meget vigtigt at pointere, at akut, intensiv stress også kan være yderst skadelig og fx medføre PTSD (akut stress syndrom). Der forskes videre i hvor grænsen går for, om den akutte stress er “god” eller skadelig for vores hjerner.

Så akut stress (i moderate mængder forstås) kan øjensynlig øge vores præstationer på den lange bane. Det er blot et spørgsmål om hvor meget, hvor længe – og hvordan din krop opfatter og fortolker den stress du udsættes for.

Kilde: 
“Acute stress enhances adult rat hippocampal neurogenesis and activation of newborn neurons via secreted astrocytic”
Elizabeth D Kirby, Sandra E Muroy, Wayne G Sun, David Covarrubias, Megan J Leong, Laurel A Barchas & Daniela Kaufer

 

Belinda

Belinda

dette er bio

Har du noget på hjertet?

Seneste Youtube video

Følg HeartTeam på facebook

Seneste blogindlæg

Om mig

Jeg har arbejdet indenfor feltet angst, stress, depression og andre psykiske belastninger de sidste 13 år og har mere end 8.000 klientsessioner bag mig. Jeg er optaget af at hjælpe mennesker til forandring, på en fuldstændig enkel og jordnær måde. Terapi behøver ikke at være en tung og trist sag og jeg er kendt for at skabe håb hos mine klienter, med lethed og ikke mindst humor i behandlingen. Læs mere >>

Skriv op til mit nyhedsbrev

Så går du ikke glip af næste blogindlæg