Skoler

Børnene

På skoler kan hjertemeditation med stor fordel bruges til at nedsætte det generelle stressniveau hos både elever og lærere, samt øge børnenes fokuserings- og indlæringsevne. Hvorfor ikke starte med at lære børnene hvordan man lettest finder roen og dermed udnytter hele sit potentiale – inden man begynder undervisningen?

For de lidt ældre elever kan eksamensangst være årsag til stor bekymring. Her kan HeartMath hjælpe med at fjerne uroen og frygten for ikke at kunne præstere – og derigennem forbedre eksamensresultaterne.

Lærerne

Lærergruppen oplever som mange andre i disse år et øget arbejdspres samt stadig stigende krav fra forældre og elever om overskud og rummelighed i hverdagen. Ved brug af HeartMath, viser resultater bl.a. en gennemsnitlig forøgelse af den psykiske modstandskraft på 18% samt en reduceret følelse af tidspres på gennemsnitlig 17%.

Vores erfaring

Vi har bl.a. arbejdet med ”Skolen på Slotsvænget” i Fredensborg, en kostskole for specielt udsatte børn. Her har de, via HeartMath og flere af HeartTeam’s teknikker, fået udviklet deres evne til at fokusere, forøget deres indlæringskapacitet og ikke mindst fået forbedret deres relationer til andre. Mange af børnene oplever også at have fået en indre ro, de ikke tidligere har kendt til.

I august 2014 starter vi et pilotprojekt med en 3-klasse i Fredensborg, som igennem 2 måneder forsøgsvis skal hjertemeditere i ca. 10 minutter daglig sammen med deres lærere.

HeartTeam arbejder sammen med Pia Bech Rydahl fra Hverdagens Helte og Lisbeth Lausen fra Metahypnose for at udbrede HeartMath, meditation og Mindfulness i de danske skoler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *