”Dine tanker er ikke nødvendigvis en afspejling af virkeligheden. Selv om tankerne lige nu føles sande for dig”
– Det en af de sætninger jeg ynder at bruge i mine sessioner med klienter. ”Dine tanker er ikke nødvendigvis en afspejling af virkeligheden….”
Og så kommer stilheden …….
Den første gang jeg selv hørte sætningen, blev jeg også stille – og derefter irriteret. Den indre kommentator, der kørte for fuld skrue 24/7, var vel bare mine tanker, som jeg kunne regne med?
Og til dem der nu tænker: ”Hvilken indre kommentator? Hvad snakker hun om? Jeg har da ikke nogen indre kommentator”, så er det den jeg snakker om.
Tanker er en afspejling af hvem vi er lige nu. De er en afspejling af vores medfødte personlighed, vores opdragelse og de mennesker vi har mødt igennem livet. Men de er også en afspejling af de traumer og lykkelige begivenheder vi har været ude for, den stemning der er i os lige nu, hvem vi er sammen med og hvor vi befinder os i livet.
Vi ser verden – ikke som den er, men som vi er
Kort sagt, så ser vi verden igennem vores tanker og de følelser der følger med. Følelser og tanker er bl.a. dannet af vores fortid. Men tanker er tanker, der kommer og går. De er ikke nødvendigvis sande, og de er ikke hele os.
De dage hvor jeg er i balance med mig selv og hvor jeg har fået passet på mig selv, så går det fint. Jeg har måske endda også fået taget mig tid til børn, børnebørn, familie og venner. Alt det der er vigtigt for mig i mit liv. Og så tager mine tanker på magisk vis farve efter det.
Folk er så søde, kærlige og imødekommende. Min mand er den dejligste mand i verden. Jeg elsker mit liv som selvstændig (og mig selv faktisk). Livet er generelt set en fest, med mig som glad deltager. Jeg vågner om morgenen, springer ud af sengen, parat til at bide livet og verden i låret. Mine tanker er overvejende rare og min tolkning af virkeligheden hælder primært imod det positive.
Når hamsterhjulet tager over
Så hvorfor er det ikke altid sådan ? Hvorfor er der perioder i livet, hvor vores tanker kører hurtigere og bliver usammenhængende? Hvor de kører i ring og primært har et negativt indhold? Hvor folk lettere irriterer os? Motorvejen om morgenen er fuld af idioter. Matriklen vi bor på føles som en belastning i stedet for en kærlighedshule og arbejdslivet eller studiet føles hårdt og op af bakke?
Vi får lyst til at stå af hamsterhjulet, har lyst til at blive i sengen og trække dynen op over hovedet. Og festen er svær at få øje på. Vi drømmer os mod fjerne, varme kyster, eller ser os selv i en hytte, langt ude i skoven med ild i brændeovnen. Et liv uden stress, krav og jag.
I sit udgangspunkt har livet jo ikke ændret sig. Det er fuldstændig det samme. Men vi har ændret os. Vores tanker har ændret sig og vores indre tilstand har ændret sig. Vi behøver ikke nødvendigvis at have været ude for et traume, en fyring, en skilsmisse eller død i den nærmeste familie som vi kan hænge tilstanden op på. Vi er bare trætte, sure, beskidte og kede af det, som min mormor ville have sagt.
Og hvorfor nu det?
Hjernen er ikke opgraderet til et liv i den vestlige verden
Vores hjerner er ikke designet til at leve det hektiske liv vi lever i den vestlige verden. Her taler jeg ikke om det hårde fysiske arbejde, som kan være hårdt nok i sig selv. Jeg taler om de tusindvis af input og informationer vi hele tiden bliver udsat for, ting vi skal tage stilling til og valg vi skal tage. Vi er hele tiden på. Selv når vi holder fri er vi hele tiden i gang med et eller andet.
Vi skal have små honningdepoter i hverdagen. Hvor vi restituerer og lader op, hvor vi finder hjem til os selv, finder roen og balancen. Ellers går det simpelthen galt. Vores nervesystem bliver overbelastet. Over tid reagerer hjernen med bl.a. at få flere og flere negative tanker, som et symptom på overload.
Find dine honningdepoter i hverdagen
Hvis jeg skal holde balancen og kadencen, så ved jeg, at jeg hver dag er nødt til at afsætte lidt tid til mig selv. Jeg skal enten meditere, lave HeartMath biofeedback, gå en tur i naturen eller dyrke yoga eller rolig motion. Lidt tid til mig, hvor jeg mærker mig selv, får tankerne ned i gear – så livet kan ånde i mig.
Det er det der virker for mig. For andre kan det være noget helt andet der giver energi, ro og en følelse af at være hjemme i sig selv. At gå i haven, lave noget kreativt, læse en bog, høre musik, eller noget helt andet. Jeg gør det bestemt for min egen skyld. Men i allerhøjeste grad også af kærlighed til mine medmennesker.
Det kan synes egoistisk at tage tid ud til sig selv i en travl hverdag hvor andre hele tiden har brug for os eller kræver os. Men er det så langt fra. Vi er nødt til at nyde lidt, før vi kan yde meget.
Jeg VED at jeg bliver en bedre hustru, mor, bedstemor, terapeut, nabo, underviser, veninde, kollega osv., når jeg prioriterer tid til indadvendt fokus. Og jeg bliver gladere for mig selv. Mine tanker falder til ro, jeg bliver mere taknemmelig, rummelig, omsorgsfuld, kreativ og kærlig. Min hukommelse fungerer som den skal, jeg får flere idéer og bliver mere nærværende. Optimalt for mig er en times tid, men nogle dage bliver det bare til 10 minutter. Her gælder, som med så meget andet, at lidt er bedre end ingenting.
Min indre kommentator er ikke vild med det, og forsøger sig med lidt “skyld-og-skam-tanker”. Men modstanden er faldende, fordi det efterhånden er blevet en god vane. Og fordi jeg signalerer, at det bestemmer jeg!
Hvad kan du selv gøre?
Så hvor kan du finde små åndehuller eller honningdepoter i dit liv? Hvad gør dig til et mere afbalanceret menneske, der ser glasset som halvt fyldt i stedet for halvt tomt – også når hverdagen bliver hektisk og urolig?
Prøv at tage lidt tid til at mærke efter. Og spørg så dig selv, om honningdepoter er noget du skal integrere i dit liv, af ren og skær kærlighed til dig selv og dem du elsker?
Du må meget gerne skrive en kommentar her under, som andre måske kan bruge som inspiration.
