Den stressede jonglør!

Del gerne opslaget

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter
Del på pinterest
Jongløren der ville have givet sin venstre arm væk


Skærmbillede 2013-06-03 kl. 14.34.58Har du haft oplevelsen af at være en stresset jonglør i dit eget liv? Boldene flyver om ørerne, og du forsøger panisk at gribe dem der ikke allerede er faldet til jorden, selv om du ikke helt kan huske hvorfor. De andre artister snakker til dig konstant og beder om hjælp og feedback, projektøren peger på DIG og din mobiltelefon ringer i et væk. Cirkusdirektøren ser ekstremt misfornøjet ud – og publikum er langsomt begyndt at udvandre. Kan du genkende billedet? Sådan havde jeg det, i en periode på næsten ti år af mit liv, hvor jeg havde massiv stress, uden at vide det.

Dengang – i et andet liv
Som ung var jeg enlig mor og produktionsleder i en hektisk (og vildt spændende) Tv-branche i 10 år. Konstant bagud, for sent på den – og med kronisk dårlig samvittighed overfor ungerne, kollegaerne, chefen – og let’s face it – the whole goddamn world. Med pandehår i nakken og følelsen af være en fiasko, uanset hvor jeg vendte mig hen. Og træt, træt, træt – helt ind i hver en lille celle. På et tidspunkt var der ekstra meget kaos med alvorlig sygdom, dødsfald, boligproblemer og konflikter med eksmanden. Der tog jeg en tidlig morgen mig selv i at stå under bruseren og længes efter at kunne forsvinde ud i afløbet sammen med sæbevandet. Det var nulpunktet. Jeg var ramt af massiv stress, men på et tidspunkt hvor det endnu ikke var “moderne” at tale om stress. Dengang kendte jeg ingen anden udvej, end bare at klø på og komme videre.

Hvad jeg ikke vidste om stress
Dengang anede jeg ikke hvad stress var. Jeg vidste ikke, at bare fem-ti minutters fokuseret vejrtrækning på vej til arbejde, ville have givet mig en bedre start på dagen. At fem minutter på personaletoilettet kunne bruges meget kreativt. Nemlig til at fokusere på hjertet – og trække vejret igennem det, mens jeg tænkte på noget der fyldte mig med god energi. At ti minutters rolig gang rundt i kvarteret, efter frokost, med fokus på det jeg passerede undervejs, kunne få mit stressrespons til at falde lidt til ro. At et lille aftenritual inden sovetid, hvor jeg sagde tak for alle de gaver der (også) var i mit liv og lidt dybe vejrtrækninger, ville få min amygdala til at falde lidt til ro og min biokemi banket på plads, inden jeg sov. Jeg kendte ikke til HeartMath og metakognitiv terapi var endnu ikke opfundet. Jeg vidste ikke, at små, enkle men hurtige mirakler, kunne have dannet det anker jeg havde brug for. Ind imellem skal der nemlig kun små ændringer til – for at gøre en virkelig stor forskel.

Ovenstående er til fri afbenyttelse. So be my guest. Det virker – og jeg bruger det selv hver dag.

P.S
Hvis du nu forsøger at overbevise dig selv om, at det har du ikke tid til, så er det en rigtig god historie. Den hører til i posen med dårlige undskyldninger (tjek lige hvor fyldt den er).

Har du brug for hjælp, så er der mulighed for både individuel eller online terapi – samt behandling i grupper. Det kan du læse meget mere om her:

 

 

Belinda

Belinda

dette er bio

Har du noget på hjertet?

Seneste Youtube video

Følg HeartTeam på facebook

Seneste blogindlæg

Om mig

Jeg har arbejdet indenfor feltet angst, stress, depression og andre psykiske belastninger de sidste 13 år og har mere end 8.000 klientsessioner bag mig. Jeg er optaget af at hjælpe mennesker til forandring, på en fuldstændig enkel og jordnær måde. Terapi behøver ikke at være en tung og trist sag og jeg er kendt for at skabe håb hos mine klienter, med lethed og ikke mindst humor i behandlingen. Læs mere >>

Skriv op til mit nyhedsbrev

Så går du ikke glip af næste blogindlæg