Overtænkning hos børn

Del gerne opslaget

Overtænkning hos børn

 [vc_row][vc_column][vc_empty_space][vc_column_text]

Lige i øjeblikket får jeg en del henvendelser fra bekymrede forældre, der føler sig fuldstændig magtesløse. Deres børn trives ikke. De er angste, overtænker, bekymrer sig og grubler og går i skole hver morgen med uro i hele kroppen. Skolestarten efter sommerferien påvirker ikke kun barnet, men hele familien. Som forældre er det forfærdelig smertefuldt at se sit barn mistrives – uden at kunne hjælpe.

Når børn mistrives

Næsten hver fjerde elev i den danske folkeskole mistrives i sådan en grad, at der er behov for særlig støtte til at trives bedre og få mere ud af undervisningen. Det konkluderede professor Niels Egelund fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet. Det gjorde han på baggrund af en rapport fra Nationalt Center for Skoleforskning, der blev offentliggjort sidste sommer. Og der er ingen grund til at tro, at det er blevet meget bedre i år.

Jeg får også et stigende antal henvendelser fra forældre til børn i gymnasiet og på efterskoler – og fra unge der er startet på studier, som de slet ikke kan overskue.

Børn og overtænkning

Rigtig mange børn og unge overtænker i en grad der gør, at de er blevet fastlåst i et mønster af bekymring og frygt. Det er et mønster, som de ikke selv er i stand til at bryde. Kroppen tager over, deres følelseshjerne går på kogevask – og der er ikke meget rationel tænkning tilbage.

Selv små forhindringer eller udfordringer forude, kan udløse total panik. Forældrene ser skræmte til, mens deres barn, som måske før i tiden var glad, velfungerende og selvstændig, bliver mere og mere afhængig af mor og far. Pludselig bliver det før så aktive og positive barn ikke til at drive ud af døren. Barnet trækker sig mere og mere tilbage fra et sundt og stimulerende børneliv.

Årsagerne til overtænkning hos børn

Årsagerne er mange. Der kan skrives tykke bøger om det danske skolesystem, samfundet, kulturen og det stigende pres på børn og unge. Desværre er der nok ikke udsigt til, at det ændrer sig lige her og nu. Men det der skal tages hånd om, mens vi venter på forandringerne, er barnet der næsten hver dag skal skubbes ud af døren, ængsteligt og ulykkeligt. Barnet har brug for hjælp til at føle sig tryg og have tillid til sig selv. Også når mor og far ikke er i nærheden.

Hvordan kan vi hjælpe som forældre?

Alle børn burde lære at regulere sig selv følelsesmæssigt. Lære at finde roen inde i sig selv, i stedet for gennem mor og far. Det gælder også gymnasieelever og studerende, der ofte har svært ved at løsrive sig fra hjemmet og trygheden hos forældrene. De har også brug for at lære, at fordi man får en tanke eller en følelse, så behøver man ikke fluks at invitere den indenfor på kaffe og kage. Man behøver ikke at tro på hvad tanken fortæller en.

Børn skal lære, at man godt kan lade en tanke være. At man kan ignorere den, uden at undertrykke den eller forsøge at få den til at gå væk. På den måde lærer barnet at udsætte tankerne og at begrænse og minimere grublerier og bekymringer. Det giver en følelse af kontrol. Ikke af hvad der dukker op af tanker og følelser – for det kan vi ikke styre – men af hvad man gør med dem.

Du kan evt. introducere dit barn til, hvordan man træner at hoppe af en tanke, der ikke er hjælpsom, lige her:

Behandlingen

Kombination af 5 minutters meditation via en App og en sensor koblet med metakognitive værktøjer, der lærer barnet at bekymre sig og gruble mindre, er fuldstændig simple. Det er et genialt koncept til børn, specielt fordi der er en App involveret. Det virker meget tiltrækkende på næsten alle børn.

Det er ikke en terapiform hvor man taler om, og roder rundt i problemerne og alt det svære (tvært imod) men mere en udvidet værktøjskasse, der kan bruges resten af livet.

Hovedparten af de børn jeg har i behandling har brug for 3-5 sessioner. De fleste ELSKER at lære værktøjerne videre til mor og far – også meditationen. Mor og far tilbydes samtidig en times vejledning i, hvordan de bedst kan støtte deres barn.

Du er velkommen til at ringe mig op eller skrive en mail, hvis du har brug for at vide mere, eller har spørgsmål til behandlingen.

Du kan læse mere om metakognitiv terapi og principperne i det her:

 

Belinda

Belinda

dette er bio

Har du noget på hjertet?

Seneste Youtube video

Følg HeartTeam på facebook

Seneste blogindlæg

Om mig

Jeg har arbejdet indenfor feltet angst, stress, depression og andre psykiske belastninger de sidste 13 år og har mere end 8.000 klientsessioner bag mig. Jeg er optaget af at hjælpe mennesker til forandring, på en fuldstændig enkel og jordnær måde. Terapi behøver ikke at være en tung og trist sag og jeg er kendt for at skabe håb hos mine klienter, med lethed og ikke mindst humor i behandlingen. Læs mere >>

Skriv op til mit nyhedsbrev

Så går du ikke glip af næste blogindlæg