Angst, et liv i krybesporet, del 2

Del gerne opslaget

Du kan læse første del af dette blogindlæg “Angst – et liv i krybesporet del 1” her

Mange af mine klienter fortæller, at de samtaler de har haft hos enten psykolog, terapeut eller psykiater i forbindelse med deres angst, har hjulpet dem rigtig meget. De er blevet klogere på deres angst og har som regel fået gode værktøjer, og i mange tilfælde medicin, der har gjort en positiv forskel.

Udfordringen for dem er bare, at de stadig lever et liv, der langt fra er “normalt”. Angsten er der stadig. Det påvirker både dem selv og deres familie. Og som regel er de villige til prøve næsten hvad som helst, i kampen for at få et liv, hvor angsten ikke hele tiden lurer under overfladen, eller er slået kunstigt ned af medicin.

Forskellen på en behandling med HeartMath biofeedback og de fleste andre behandlinger er, at den indledende behandling udelukkende retter sig imod at få genoprettet den ubalance, fastlåsning og fejlprogrammering der er i nervesystemet.

Ved langvarige belastninger, så som angst, stress og depression har nervesystemet nemlig låst sig fast i en kamp/flugt tilstand. Der er for meget speeder (sympatikus aktivitet) der får kroppen i et “overdrive” og for lidt bremse (parasympatikus aktivitet) hvor kroppen er i ro og restituerer.

Den angste er derfor i et konstant alarmberedskab og verden opleves generelt som truende og farlig. Der er stor aktivitet i krybdyrhjernen og i følelseshjernen (det limbiske system) mens aktiviteten er nedsat i den kognitive, kloge og strategiske hjerne (neocortex).

Det medfører en nedsat spænding (tonus) i vagus systemet, som primært styrer bremsen (parasympatikus) i vores nervesystem. Da vagus systemet har indflydelse på, og monitorerer alle vores organer, vejrtrækning, puls, blodtryk og blodsukkerniveau, vil der også næsten altid være fysiske symptomer fra kroppen.

Resultatet af alle disse “fejlprogrammeringer” er en krop og et sind der er fuldstændig spændt op, og ude af stand til at finde ro, fred og balance – eller at vurdere daglige og helt almindelige hændelser realistisk. Den tilstand kan man ikke tale sig ud af.

Ubalancen i det autonome nervesystem (ANS) bliver ved angstlidelser en normaltilstand – og denne tilstand genoprettes ved hjælp af biofeedback terapi. Først derefter kan arbejdet med at kigge på mønstre, overbevisninger eller de traumer, der ligger til grund for angsten igangsættes. Og her er udgangspunktet for undervisningen og terapien et helt andet, fordi den kognitive hjerne nu er i stand til at samarbejde og tage læring ind.

Selve Biofeedback behandlingen er fuldstændig enkel. Den er afslappende, rolig og behagelig og  foregår på samme måde som en meditation.

Man får en lille sensor clipset på øre-flippen. Sensoren er koblet til et program, der i forvejen er downloadet på en iPad eller iPhone (kommer til Android i 2017).

Ved hjælp af en grafisk og meget smuk mandala, guides man ind i en vejrtrækningsrytme, hvor ind og udånding er lige lang. Det vil, i løbet af bare 20-30 sekunder, få nervesystemet til at slappe mere af, så der kommer en balance imellem speeder (sympatikus) og bremse (parasympatikus). Her hviler man roligt og trækker vejret sammen med mandalen i nogle minutter.

Næste trin er at forestille sig, at vejrtrækningen foregår igennem hjertet eller midten af brystkassen. Det er for at få fokus og energi væk fra hovedet og de negative tanker. Efter nogle minutter i denne tilstand, skal man aktivere en positiv følelse. Herefter kan man vælge om man vil fortsætte med at have åbne øjne, eller om man vil have lukkede øjne.

I starten forestiller man sig bare, at man kan trække ro, stilhed eller hvidt lys ind i brystet eller hjertet ved hver eneste indånding. Senere, når nervesystemet er begyndt at restituere og hele, kan man bruge følelser som kærlighed, taknemmelighed eller omsorg. HeartMath Instituttet har nemlig forsket sig frem til (ved hjælp af MRI skannere), at det er de tre følelser der giver størst effekt, i forhold til at danne nye positive neurale forbindelser i hjernen

Undervejs i behandlingen er jeg som terapeut hele tiden i stand til at se hvad der foregår i klientens nervesystem. Så jeg kan vejlede, hjælpe og guide tilbage til normaltilstanden, når fokus ryger – og de negative tanker tager over. På den måde fastholdes man ca. 10 minutter af gangen i en balanceret, rolig og afslappende tilstand, der giver nervesystemet mulighed for langsomt at restituere og finde tilbage til normaltilstanden.

Allerede efter første behandling er der markant mere ro i hele systemet. Det giver en stor lettelse. Mange bliver rørte, eller fælder en tåre. For mange angste er den største frygt nemlig, at angsten aldrig holder op – og at de skal levet med den resten af livet.

Biofeedback skal trænes i hele behandlingsforløbet, der typisk strækker sig over 5-8 sessioner. Det kræver et commitment, idet behandlingen kun har den ønskede effekt, hvis der trænes min. 3 x 10 minutter daglig. Du kan læse mere om hvordan andre der har haft angst har oplevet biofeedback behandlingen her.

Belinda

Belinda

dette er bio

Har du noget på hjertet?

Seneste Youtube video

Følg HeartTeam på facebook

Seneste blogindlæg

Om mig

Jeg har arbejdet indenfor feltet angst, stress, depression og andre psykiske belastninger de sidste 13 år og har mere end 8.000 klientsessioner bag mig. Jeg er optaget af at hjælpe mennesker til forandring, på en fuldstændig enkel og jordnær måde. Terapi behøver ikke at være en tung og trist sag og jeg er kendt for at skabe håb hos mine klienter, med lethed og ikke mindst humor i behandlingen. Læs mere >>

Skriv op til mit nyhedsbrev

Så går du ikke glip af næste blogindlæg