Det siger kunderne om individuel terapi hos Belinda Donkin | HeartTeam

– Gennem de sidste 12 års arbejde, har jeg modtaget rigtig mange dejlige tilbagemeldinger. Nogle af dem der bringes her, er uddrag fra mails eller sms’er – andre er anmeldelser efter et endt forløb. For dem alle gælder selvfølgelig, at jeg har fået tilladelse fra klienten.

Uddrag af mail:
“Nu kommer det. Tadaaaaaaaa. Jeg har kørt på motorvej! Og det var mig selv der sad ved rattet. Det er over 20 år siden at det er sket. Som du ved, så plejer jeg at sidde ved siden af min mand, men næsen begravet i min iPhone, stiv af skræk. Jeg overhalede en lastbil to gange med 110 km i timen, og kørte over en bro. Hjertet sad oppe i halsen, men jeg gjorde det sgu’. Og i morgen tager jeg begge unger med mig til København på vinterferie med toget, alene, uden min mand. Vi skal under tunellen og på en eller anden måde, så kan jeg mærke at det overhovedet ikke bliver noget problem. Det er så vildt og jeg glæder mig til at fortælle dig meget mere, når vi mødes i næste uge.”
Mette, sygeplejerske (generaliseret angst i 20 år)

 

Uddrag af sms (fra bonusmor):
“Kæreste Belinda Jeg bliver nødt til at dele det her med dig ❤️❤️ Jeg ved ikke hvad du har gjort ved Maria – men vi har fået den gladeste pige der nu formår at stå op for sig selv og sige fra på en rigtig god måde ❤️❤️  Hun knokler med sine opgaver og arbejder målrettet 😊😊  Af hjertet tak ❤️❤️❤️
Maria, (18 år), social angst og lettere depressiv

 

Anbefaling:
“Hvis der var nogen der havde fortalt mig, at jeg ville være ude på den anden side af min angst og stress for 6 uger siden, efter bare 5 sessioner på Skype, så ville jeg, helt ærligt, have grinet højt. Jeg var ved at kaste op over at sidde i terapi og endevende mit liv og snakke om fortiden, uden reelt at få det bedre. Jeg var desperat og kunne ikke udholde at have det så dårligt. Havde hørt fra en (tidligere angst) nabo, at jeg kunne få hjælp via Skype, selv om jeg bor i udkantsdanmark. Jeg tror jeg læste hjemmesiden 10 gange før jeg bestilte en tid, for hvad nu hvis det her heller ikke hjalp? Måske dukker mine angstsymptomer op igen på et tidspunkt, who knows, men det er faktisk ikke så vigtigt. For nu ved jeg hvad jeg skal gøre, og mest af alt IKKE gøre, for at komme tilbage på sporet igen.”
Sidse, (stressrelateret angst igennem 4 år)

 

Uddrag af mail:
“Tak for god seance i går. Og tak for skubbet.
Det var godt nok skarpt set. Jeg styrtede hjem og tog den første snak med min kone. Hun blev meget glad, for det er første gang i den tid vi har kendt hinanden (20 år) jeg rigtig åbnede op for følelserne! Og du har helt ret kan jeg se: Får jeg styr på det nu, er der lagt i kakkelovnen til et meget bedre, nærværende og rigt liv sammen med hende, ungerne, mine omgivelser og arbejde.
Der skal arbejdes videre og det involverer både min kone og fortsat behandling og jeg er overbevidst om, at jeg kommer styrket ud på den anden side, uden lykkepiller og sovemedicin!”
Jørgen, CEO (stressramt)

 

Anbefaling:
” Jeg har igennem hele mit voksenliv lidt af forskellige former for angst og fobier. Det har fyldt enormt meget i perioder, og jeg havde aldrig troet, at mit liv skulle blive symptomfrit og uden medicin igen. Men allerede efter første møde med Belinda, hvor vi arbejdede intenst, kunne jeg mærke en markant forskel. Mine symptomer, såsom konstant hjertebanken, trykken for brystet og svimmelhed var væk, og jeg begyndte langsomt at få min normale tilstand i kroppen tilbage. Mit humør og overskud til mine børn voksede stødt, og kommunikationen min mand og jeg imellem blev mere tydelig og positiv. Jeg vil ikke undvære mine 3 x 10 min’s hjertemeditation om dagen, og jeg glæder mig ligefrem til de rolige og afstressende stunder alene, når jeg står op om morgenen. Jeg kan kun sige, at jeg har fået mit liv tilbage takket være Belinda, og mine varmeste anbefalinger skal lyde herfra”.
Mette, restaurationsejer (angst og fobi)

 

Uddrag af mail:
“Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige :-) For første gang i 7 år sov jeg forleden nat alene. Uden min mand og min søn. Jeg var bare så COOL. Vågnede midt om natten, stod op, konstaterede at min mand endnu ikke var kommet hjem, tog et glas vand, gik i seng ……. og FALDT I SØVN MED DET SAMME. Det må henregnes under mirakler”.
Stine, langtidssygemeldt (generaliseret angst)

 

Uddrag af mail:
“Det er lidt ligesom om at jeg er begyndt at kunne mærke mig selv. Altså, sådan finde ud af hvad jeg vil og hvad jeg ikke vil. Som om hovedet er begyndt at fungere. Følelsen af at gå rundt i “vat” er væk! I sidste uge var vi til to fester i weekenden. Det kan jeg slet ikke klare. Altså, som i at det ville normalt tage mig en uge at komme over. Jeg måtte da lige udenfor og trække vejret dybt et par gange undervejs. Men jeg klarede det du. Og søndag fik jeg lige en kort eftermiddagslur, så var jeg klar igen. Klippede hæk. Hvad siger du så!!”
René, konsulent, (stressramt)

 

Uddrag af mail:
“Tak for resuméet af vores samtale, det er en stor hjælp.
Og tak for en rigtig god første samtale sammen med dig. Det er gået rimelig godt med at stille bekymringstankerne i kø i dag. Det gav mere energi og liv – og bedre humør!  Da jeg holdt “åbent” for bekymringstankerne her i aften, oplevede jeg, at jeg ikke var nær så identificeret med bekymringerne, men mere så dem i meta-perspektiv, så der var ikke liv i dem så længe, selv om de fik god plads. Spændende hvad jeg oplever de næste dage. Jeg glæder mig til at fortsætte. Vi ses om en uge”.
Lotte, førtidspensionist (har lidt af angst siden barndommen)

 

Uddrag af mail:
“Bare lige en opfølgning som lovet. Jeg har ikke været ude at kaste op om morgenen, siden vores første session. Yay! Trangen er ikke 100 % væk, men det er tæt på, for nu VED jeg godt at det var mine tossetanker der havde fået overtaget over mit liv. Jeg står op, tisser og drikker lidt vand og går ind i stuen for at lave mine øvelser. Faktisk tager jeg mig selv i at glæde mig bare lidt til dagen der kommer. Og jeg har fået meldt mig til fodbold med gutterne, som vi aftalte. Er spændt på hvordan det kommer til at gå, og er også lidt usikker. Hold da op, det har altså rykket mig for vildt det her. Det havde jeg aldrig troet var muligt. Ses”.
Kasper, assurandør (generalisert angst siden barndommen)

 

Anbefaling:
‘Jeg blev mødt, der hvor jeg troede, jeg var. På et niveau som jeg kunne forstå. I starten plaskede jeg udmattet rundt på dybt vand, så Belinda fiksede en redningsvest. Når der var lavvande og stenbunden stak, fik jeg svømmefødder og når jeg blev overmodig fik jeg solcreme og en lille hat på for at undgå solstik. Og netop som jeg troede, at jeg ikke kunne svømme selv, fjernede hun badevingerne og bevidste det modsatte. Belinda vidste, hvad jeg havde brug for og hvornår jeg havde brug for det. Det kan ikke forklares, men det kan bestemt mærkes. En varm og meget taknemmelig anbefaling herfra’.
Benjamin, selvstændig (angst og depression)

 

Uddrag af mail:
“Ungerne har plaget om en kattekilling i flere år. Jeg har bare afvist det. Kunne slet ikke overskue tanken. Og så i det her hus, der konstant er under ombygning. Min mand synes at det var synd for børnene, men altså, helt ærligt. Jeg kan normalt ikke engang overskue at komme ud af sengen. Og så her den sidste uge har jeg taget mig selv i at tænke, at det kunne da egentlig være rigtig hyggeligt og at børn har godt af at have et dyr i deres liv. Og huset kan jeg se en ende på. Faktisk er her jo hyggeligt, selv om det roder lidt. Og jeg er sikker på at det nok skal blive rigtig godt. Så altså, der sker noget med mig, det gør der altså. Jeg tager mig selv i at være glad.”
Ruth, selvstændig (stress og depression)

 

Anbefaling:
“Rigtig spændende introduktion til HeartMath og langt over min forventning. Jeg havde godt nok svært ved at se mig selv sidde og meditere – og havde en DEL fordomme. Jeg har lært rigtig meget og  har fået mange gode teknikker med mig hjem. Det giver mig en følelse af overskud, mere energi, glæde og en evne til at holde humøret oppe, selv i svære situationer. Jeg vil anbefale alle, både voksne og unge at lære HeartMath!”

Mikkel, studerende, (eksamensangst) 

 

Uddrag af mail:
“Vil som aftalt lige opdatere dig om min brug af Inner Balance. Har hver dag siddet x 3 dagligt i 10 minutter og synes jeg kan mærke en langt større ro. Det bliver lettere at holde fokus for hver gang. Mine tanker har en tendens til at ville tænke på andet end det jeg vil arbejde med, men med venlighed har jeg opdaget, at tankerne kommer tilbage på sporet. Har også fundet et billede af min mor og mig som ca. 3-årig, hvor vi sidder sammen. Det kan jeg mærke rører noget i mig. Er super glad for den og kan godt følge dig. Man bliver faktisk afhængig af den. De bedste hilsner til dig og god jul.
Anne, lægesekretær, (angst siden barndommen)

 

Uddrag af mail:
“Vi har haft en virkelig skøn tur til Venedig, og jeg har slet ikke tjekket mails!
Jeg sover stadig fuldstændigt perfekt. Har haft en eneste urolig nat, der stadig slet ikke var slem i forhold til tidligere, og det gør, at jeg er fuld af energi. Hvor er verden og livet dog meget, meget lettere at overskue nu. Jeg er helt høj. Jeg kommer aldrig til at glemme, hvordan det er ikke at sove på grund af stress. Får det helt skidt på andres vegne, når jeg ser alle de mange programmer, der er om folk og deres søvnproblemer.
Vivi, selvstændig advokat (stress og panikangst)

 

Uddrag af mail:
“Tusinde tak!! Helt nede fra bunden var der – med din inspiration – basis for at arbejde sig op. Du har så meget indsigt og intuition, som i den grad taler til mig. Tak fordi jeg har mødt dig. Tak fordi du SÅ mig. Jeg GLÆDER mig til vores næste samtale”.
Jette, jurastuderende (stressramt)

 

Anbefaling:
“Jeg kan kun give min varmeste anbefaling til Belinda, som må være Danmarks dygtigste terapeut og coach indenfor sit felt”.
Søren, Forsvaret (stressramt)

 

Anbefaling:
“Belinda er nok det mest indsigtsfulde menneske, jeg kender! Hun er klog på mennesker og klog på livet, og havde det været muligt at give 6 stjerner her, så havde jeg gjort det! Jeg har hørt om Belinda fra en psykolog-veninde, som fortalte mig, at Belinda er den absolut bedste. Og jeg giver hende ret”.
Eva, selvstændig advokat, (personligt udviklingsforløb)

 

Anbefaling: 
“Jeg er afhængig! Laver HeartMath ti minutter hver morgen og bruger teknikken, også uden klips, i stunder, hvor jeg stadig kan føle mig lidt nervøs eller udmattet. På de rigtig gode dage er det som om, jeg efter øvelsen ser verden i stærkere farver og pludselig også de smukke træer for enden af vores vej, for første gang i fire år. Jeg er blevet mere nærværende og mindre hektisk. Kan bedre prioritere og stresser ikke så nemt. Og jeg er så glad for at endelig at kunne sige: Jeg mediterer”.
Louise, journalist (personlig udviklingsforløb)

 

Anbefaling: 
“Jeg har benyttet Belinda i forbindelse med min skilsmisse, med det resultat, at jeg i dag har det skønneste forhold til min ex. Tak for at lære os at lytte og forstå. Efterfølgende har jeg taget et fantastisk forløb, med personlig udvikling for øje. Jeg lærte en masse om mig selv og det ligger til grund for den person jeg er i dag. Jeg vil ikke et sekund være foruden denne gave fra Belinda. Tak for alt. Og til dig der læser med – tøv ikke længere, du er i de bedste hænder hos Belinda”.
Flemming, selvstændig erhvervsdrivende (parterapi – og personligt udviklingsforløb)

 

Anbefaling:
“I 2009 blev jeg ramt af angst. Udsigten til at blive afhængig af medicin gjorde at jeg bed det i mig. Jeg levede nærmest et halvt liv i næsten et år, indtil jeg fik anbefalet Belinda. På det tidspunkt var jeg, foruden angsten, også lettere depressiv og utrolig langt nede. 2-3 måneder senere var mit liv forandret. Heartmath og terapien virker, det behøver jeg ikke argumentere for, for det er jo den gentagne konklusion der bliver fundet, når det gang på gang bliver testet og undersøgt medicinsk. Og den oplevelse jeg fik ved at komme hos lige præcis Belinda, var uvurderlig og fantastisk god, tryg og tillidsfuld. Det letteste er nok at sige det jeg altid siger, når nogen spørger mig om min sejr over angsten. Og det er, at det var HeartMath, terapien og Belinda som reddede mit liv”.
Tue, Cand. Polit. (angst og depression)

 

 Parterapi hos HeartTeam, det siger kunderne

Anbefaling:
”Parterapien har givet os så mange værktøjer samt stof til eftertanke og refleksion. Der er både blevet grinet og grædt og det har været utrolig lærerigt. Vi føler os næsten nyforelskede – og glæder os vildt til at komme i gang med at bruge alle de ting vi har lært – på egen hånd. Tak!”
Rikke & Dennis, (parterapi)

 

Anbefaling:
“Du er bare så kompetent, varm og ikke fordømmende. Vi har følt os meget trygge og passet på i dine hænder. Skulle vi få problemer igen, så ved vi hvem vi ringer til. Og næste gang bliver der ingen problemer med at få manden med :-)”
Susan & Bruno, (parterapi)

 

Anbefaling:
”Total AHA-oplevelse for mig – fantastiske værktøjer til fremtiden med fruen. Din måde at være parterapeut på er Guds gave til os mænd. Her er ingen løftede pegefingre eller fordømmelse – og så har du humor”
Anonym mand, (parterapi)

Uddannelse hos HeartTeam, anbefalinger:

“Tusind tak for sidst og for en super effektiv uddannelse. Det har været meget behageligt at samarbejde og jeg glæder mig til at kunne tilbyde dette fantastiske redskab til mine kunder.”
Siff Holst, ejer af stabiltblodsukker.dk

 

“Helt fra hjertet kan jeg sige – at Belinda og hendes viden omkring HeartMath kom som en fantastisk mulighed for at ændre min måde, at være i verden på. Har kun anvendt systemet i ca. en uges tid, med store resultater i min hverdag. Jeg har bla. meget nemmere ved at rumme menneskene i min hverdag. Både mennesker jeg tilfældig møder og mennesker jeg på forhånd har valgt at dele min tid med.
Jeg glæder mig til fremtiden sammen med min HJERTE PARTNER”.
Anne-Lis Eg, selvstændig erhvervsdrivende (meditationsforløb)

 

“Belinda er præcis som hun kalder sig på sin blog – en hjertedame! Med stor hjertevarme, nænsomhed og empati leder hun mig gennem 90 fuldstændig fantastiske minutter! Jeg er ny, som i helt ny, da jeg igen gik ned af trapperne! Jeg var mentalt træt ovenpå 2 operationer og en fiberskade i min ene læg. Foran mig lå VM Halvmaraton og der ville og skulle jeg være klar! OG det blev jeg! Belinda får hermed mine varmeste anbefalinger”.
Rikke Struve, coach (meditationsforløb)

 

“Uddannelsen går i dybden med hvorfor HeartMath er et fantastisk redskab. Formidlingen af stoffet var levende og krydret med praktiske øvelser. Tilgangen i undervisningen gjorde, at jeg hurtigt fik en fornemmelse af hvordan jeg selv kunne bruge og formidle HeartMath til mine egne klienter. Jeg kan virkelig anbefale kurset til andre der ønsker at bruge HeartMath som et værktøj til at hjælpe andre”.
Kim Achen, identitetscoach/Complementum

 

“Jeg har taget uddannelsen som meditationscoach og jeg må sige, at det er et overbevisende værktøj jeg vil bruge med glæde i mine coachinger. Hører samme feedback fra dem jeg har coachet. Tænk hvad fokus på hjertet og positive følelser kan gøre. Det er nuets kraft:) Tak til Belinda for den sublime undervisning”.
Henriette Rosendahl, Rosendahl International A/S

Workshops for virksomheder hos HeartTeam, det siger kunderne

“Det var super spændende for mig i går, og jeg tænker at det netop er det konkrete redskab jeg har manglet, både overfor mig selv, men bestemt også i forhold til mine kunder. Tak igen for din meget varme og naturlige måde at være på. Jeg elsker når folk tør give af sig selv”.
Dorthe Lenbroch, stressspecialist, coach og forfatter

 

“Min ”indre ingeniør” er dybt tilfreds over at være stødt på disse videnskabelige forklaringer, for det betyder, at det er mere spiseligt at bruge hjertemeditationer, når jeg holder mini-workshops og gå-hjem møder i virksomheder – og ikke mindst se at de virker hos mine stressramte klienter”.
Hanna Snorradottir, ingeniør og stresscoach

 

“Tusinde tak for en fantastisk workshop i Heartmath meditation. Din undervisning var flot tilrettelagt med en blanding af teori og praktiske øvelser. Jeg føler mig godt rustet til at afprøve en meditationsform, som jeg er overbevist om har sin berettigelse i praksis. Dette i forhold til at “nå” mennesker, hvor både medicin og terapi ikke slår til”.
Eva Hovedskou, psykiatrisk sygeplejerske

 

“En vildt spændende dag, med en meget dygtig og engageret underviser. Jeg har fået kendskab til et helt nyt redskab –  hjertemeditation – som jeg fremover vil bruge, både til mig selv og til min patienter”.
Trine Risum, fysioterapeut og akupunktør

 

“Vores afdeling har været igennem et fantastisk forløb med HeartTeam. Vi ville opnå at få ”greb om begrebet / metoden” til gavn for vores arbejdsmiljø og dermed vores patienter – og jeg skal love for det er lykkes. På en inspirerende, systematisk og teoretisk velfunderet måde, er vi blevet guidet gennem oplæringen i metoden og er nu i stand til, ikke blot at anvende den selv, men også bidrage til at andre i vores afdeling kan introduceres til HeartMath. Tusind tak for et forrygende forløb med top professionelle undervisere”.
Marie Rosbjerg, Oversygeplejerske, afd. V,  Aarhus Universitetshospital

 

“Heartmath indeholder træningsmetoder, som passer rigtig godt til sportens verden. Træningsmetoder, der er enkle og kan bruges både som grundlæggende mentaltræning samt som en del af udøverens konkurrencestrategier både før, under og efter konkurrence. Jeg ser store muligheder i at bruge HeartMath i bestræbelserne på at udnytte atleternes uudnyttede potentiale”.
Carsten Oldengaard, mentaltræner/Oldengaard.dk

 

“HeartTeam Danmark har både gennemført coachings af medarbejdere, team coaching både i forbindelse med konflikthåndtering og team udvikling – samt lavet indlæg omkring kommunikation på afdelingskonferencer på tværs af organisationen i Danmark. Tilgangen til vore medarbejdere har været meget positivt og feedbacken fra vores medarbejdere bekræfter, at håndteringen og indgangsvinkelen har været den helt rigtige. Det værdsætter vi som virksomhed rigtig meget”.
Sussie Banke Jensen, Triumph International, Head of Human Resources Nordic 

 

Jeg synes specielt at forklaringsmodellen bag hjertemeditation var meget inspirerende: forklaring af kroppens egne systemer, og hvordan hjertemeditationen synkroniserer dem. Det var faktuelt og uden hokus-pokus. Personlige målinger som visualiseres via App’en og understøttede forklaringen som gjorde det håndgribeligt og letfatteligt. Personlig er jeg glad for koblingen mellem mediation og værdierne, kærlighed-omsorg-taknemmelighed. Det hjælper mig til at blive en bedre og mere menneskekærlig udgave af mig selv”.
Birgitte, Management Consulting Specialist

 

“Denne workshop er for dem, der har en interesse i at komme nærmere og dybere ind på, hvad hjertemeditation er, og især hvad denne tilstand vitterligt gør ved kroppen. Det er en utrolig interessant kobling, der her laves i foreningen af den vestlige kulturs videnskab og østens mangeårige meditationstraditioner. Belinda er en meget behagelig, tillidsvækkende og kompetent underviser. De varmeste anbefalinger gives hermed videre”.
Stine Luise Krogh Christensen, dyrlæge

 

“Tak for en meget inspirerende dag. Det har givet mig et rigtig godt fundament for at komme i gang med at meditere. Specielt har det været godt med de værktøjer der anvendes. På den måde bliver den her “bløde” verden konkret og målbar og derfor meget lettere at gå til”.
Kurt, Sales Director

 

Bestil en tid på book-tid eller kontakt mig på telefon her og oplev hvilken forskel metakognitiv terapi koblet med HeartMath kan gøre for dig.

 

 

 

 

Updating…
  • Ingen produkter i kurven.