Biofeedback behandling af angst og stress med HeartMath

– 85 % af klienterne oplever lindring, allerede efter første behandling.

De fleste der lider af angst eller stress oplever livet som turbulent, skræmmende eller kaotisk. Man kan være så belastet og skræmt, at man isolerer sig i højere og højere grad. Eller man kan have en fornemmelse af at løbe så hurtigt, at man er blevet væk fra sig selv.  Angst og stress opleves forskelligt, men fælles er, at de giver en stor overbelastning af nervesystemet. Alle der lider af angst eller stress er – uden indtagelse – forpinte og udmattede af at kæmpe.

Balancing stones

Overbelastning

Angst og stress er symptomer på massiv overbelastning af nervesystemet – og det er NU der skal sættes ind! Jeg har næsten 10 års erfaring med HeartMath’s biofeedback behandling kombineret med metakognitiv terapi – og med at hjælpe klienter tilbage til et liv med ro, overskud og mening.

Den indledende behandling hos HeartTeam er den samme, hvad enten du har angst, stress, depression eller andre belastningssymptomer. Nemlig aflastning og afbalancering af nervesystemet ved hjælp af Biofeedback.

Allerede efter første behandling, vil du kunne mærke en forskel i dit fysiske og psykiske velbefindende. Du vil føle en ro du ikke har oplevet længe og vigtigst af alt, så vil du opleve at der er håb forude.

Hvordan?

Hos HeartTeam arbejdes der målrettet med HeartMath biofeedback kombineret med metakognitiv terapi og i visse tilfælde akupunkturplastre. Det er denne unikke kombination der hjælper dig til at sove om natten, giver dig energi om dagen, ro i dine tanker – og ro i dit nervesystem.

Biofeedback behandling kombineret med terapi, er udfra en overbevisning om, at ubalancer i livet sjældent kan klares med samtale alene. Når man har været belastet længe, så påvirkes nervesystemet. Efter noget tid når kroppen en tilstand, hvor den opfatter angst og stress som normalen.

Det giver ofte tilbagevendende negative tanker og indre uro, og i tilfældet med angst også katastrofetanker eller panik. Dette går igen ud over energi og søvn. Det korrigeres ved at aflaste nervesystemet og langsomt bringe kroppen tilbage til en tilstand, hvor nervesystemet ikke konstant er aktiveret. En belastet hjerne kan nemlig kun i ringe grad tage imod indlæring og udvikle sig. Den er fastlåst i en kamp/flugt tilstand, og her er kun brug for overlevelse. Først når nervesystemet er faldet til ro starter terapien og arbejdet med at finde nye strategier for et godt, afbalanceret og meningsfuldt liv.

balancing-stones1

Dit commitment?

I den tid behandlingen varer, skal du afsætte 2-3 x 10 minutter i din dagligdag til træning af biofeedback. Denne træning er en absolut forudsætning for at behandlingen virker. Der ud over vil du få små øvelser fra gang til gang, der let inkorporeres i hverdagen. Det kan synes af meget, men i løbet af ganske kort tid bliver du afhængig af dine små åndehuller og af din træning.

Hvad får du ud af det?

Du vil stille og roligt få mere ro og energi, mærke dig selv, dine følelser og dine grænser bedre. Du vil få din nattesøvn og din humoristiske sans tilbage og så vil du ikke mindst lære, hvordan du fremover skal sørge for at være i konstant balance. Målet er, at du aldrig falder ud over kanten igen.

Du lærer nemlig også hvordan du passer bedre på dig selv, så du bliver langt skarpere til at holde balancen – også når der opstår nye udfordringer i dit liv.

Langt de fleste af vores klienter vælger at fortsætte med deres HeartMath biofeedback, efter at behandlingsforløbet er afsluttet. Det bliver en måde at holde sig psykisk “fit” på, der gør at hverdagen opleves langt mindre belastende.

Som inspiration kan du læse hvad andre har fået ud af behandling hos mig her: Det siger kunderne

Du kan også læse mit blogindlæg om angst.

Priser:

En session varer 1 time og koster kr. 1.100,- inkl. moms for private.
Indledende session er dog altid på 1,5 time og koster det samme.

For virksomheder er prisen kr. 1.100,- plus moms pr. time.

De fleste klienter har brug for et sted mellem 5 og 15 sessioner.

Tidsbestilling:

Du kan kontakte mig her for at bestille tid: HeartTeam

Der er mulighed for behandling i København – eller på Skype, hvis du bor i andre dele af landet.
Første behandling er dog altid i København.

 

Updating…
  • Ingen produkter i kurven.