En hundelort med flødeskum på

Del gerne opslaget

Her på matriklen trækker vi med jævne mellemrum stikket ud et par dage. Vi gør det for at få nye idéer, for at lade op og for at få tid og ro til at skabe nye kurser. Således også i sidste uge. Vi pakkede bilen, kufferten, den fede kat og et læs fagbøger, og drog til det smukke Fyns Hoved.

Det var under en af vores gåture ved vandet, at overskriften til denne blog så dagens lys.

Min mand var i gang med at lege. Han havde en idé til et nyt kursus, der skulle tage sit udgangspunkt i den empiriske videnskab om positiv psykologi. Den siger bl.a. at vi som mennesker blomstrer og udfolder vores fulde potentiale, hvis vi har flere positive tanker end negative.

Han driblede, glad og legesyg, idéen om at kalde kurset ”51 %” over til mig, – hvortil jeg helt tørt og sarkastisk responderede: ”Vi kunne da også lave et kursus der hedder hundelort med flødeskum på” (vi var ved at passere en hundehvalp der sad og sked).

hundelort

I stedet for at lege med på hans idé, så lukkede jeg den ned.
Lige i det øjeblik forstod jeg ikke hvad han mente og kunne ikke
se for mig hvor den førte hen.

Jeg slukkede for andre ord for min egen nysgerrighed og for hans kreativitet. Så den sjove tanke, der kunne have ført til andre sjove idéer, var nu sten død.

Det er jeg naturligvis ikke stolt af, for det er jo et sørgeligt bevis på, at jeg ikke altid spiser min egen medicin.

Havde jeg i stedet for leget med og fundet min nysgerrighed frem, så kunne resultatet potentielt have været århundredets fedeste kursus – ever! Så lige der blev der ikke uddelt point til mig for optimal brug af hverken hjerte- eller hjerne kapacitet.

Det værste ved det er, at det sikkert kommer til at ske igen (beklager husbond). En del af forklaringen er, at vi som mennesker har en tendens til at vige tilbage, når der er noget eller nogen vi ikke forstår. Det er evolutionært betinget og har ført til at vi har overlevet som art.

Når vi første gang stod overfor en mammut, så havde vi brug for at vores lillehjerne tog over, så vi på et splitsekund kunne komme udenfor farezonen. Havde vi overvejet at håndfodre den med kødben, fordi vi var nysgerrige, så havde jeg efter al sandsynlighed ikke været den heldige efterkommer og forfatter til denne blog.

Min mands udsagn, lige der ved vandet, var ikke farlig og han ligner ikke tilnærmelsesvis en mammut. Men jeg forstod det ikke. Jeg veg tilbage og lukkede ned, i stedet for at gå et skridt frem, lege med og se hvor det førte hen. Pointen er, at hvis vi kan holde fast i vores nysgerrighed, selv når vi ikke forstår, når det ikke giver mening – eller når noget er helt sort for os, så er der mulighed for at få udvidet sit perspektiv og dermed for udvikling.

Hvis vi kan sætte os selv på stand by, lægge alle vores egne tanker og følelser på hold for en stund og spørge ind til den anden – indtil vi forstår, eller indtil en del af det måske giver mening – så rykker vi os som mennesker.

En af de ting, der øger vores evne til at være i nuet og til ikke bare at automatreagere på ting vi måske ikke lige forstår eller er enige i – er meditation. Det udvider hjernens kreative kapacitet og får amygdala (vores følelsesmæssige bibliotek) til at ”slappe af”, så vi bliver bedre til at tænke os om, inden vi farer frem, lukker ned eller siger ting vi efterfølgende fortryder.

Det kan de fleste mennesker have gavn af.  Jeg øver mig, som du kan høre, stadig.

Belinda

Belinda

dette er bio

Har du noget på hjertet?

Seneste Youtube video

Følg HeartTeam på facebook

Seneste blogindlæg

Om mig

Jeg har arbejdet indenfor feltet angst, stress, depression og andre psykiske belastninger de sidste 13 år og har mere end 8.000 klientsessioner bag mig. Jeg er optaget af at hjælpe mennesker til forandring, på en fuldstændig enkel og jordnær måde. Terapi behøver ikke at være en tung og trist sag og jeg er kendt for at skabe håb hos mine klienter, med lethed og ikke mindst humor i behandlingen. Læs mere >>

Skriv op til mit nyhedsbrev

Så går du ikke glip af næste blogindlæg