Kender du det? Du har pandehår i nakken, din krop er lettere uplejet og du har småondt i kroppen.
Du har haft fuld skrue på i flere måneder. Der har hverken været tid til kæresten, kvalitetstid med børnene, vennerne, fritidsaktiviteter – og mindst af alt – tid til dig selv. Du bider lidt af manden og børnene og er begyndt at vælge sociale aktiviteter fra.
Måltiderne består mest af hurtige løsninger (læs: junk food”) og du har ikke fået ringet til eller besøgt dine bedsteforældre i måneder. I morges havde du pludselig svært ved at huske hvad pigen i receptionen hedder og det er sket mere end én gang den sidste måned, at du har glemt om det var din eller kærestens tur til at afhente unger.
Hvis du kan genkende dig selv, bare lidt, så skal du læse nedenstående indlæg om stress!
Din krop er fuldstændig ligeglad med, om det der stresser dig er stort eller småt!
Den genkender det bare som STRESS!! Den menneskelige krop kan nemlig ikke skelne imellem en stor fare eller en lille fare. Uanset årsagen, så starter stressresponset, der påvirker kroppen på en ret forudsigelig måde.
En typisk stressreaktion, som de fleste af os oplever masser af gange hver dag, begynder med at en kaskade af ca. 1.400 biokemiske stoffer udløses i din krop.
Hvis der ikke tages hånd om disse reaktioner ældes vi hurtigere, vores kognitive funktioner nedsættes, vores energi drænes og vi mister langsomt vores effektivitet og mentale klarhed.
Mange mennesker ved ikke selv at de har stress!
Vi kan have masser af fysiske tegn på stress, og alligevel være fuldstændig uvidende om det, fordi vi er blevet fartblinde. Nogle mennesker tilpasser sig i så vid udstrækning, at stress er gået hen og blevet en normaltilstand.
Små belastninger ophobes og forringer langsomt vores mentale og følelsesmæssige klarhed og vores sundhed generelt. Det der til sidst får filmen til at knække kan være en lille ting der får bægeret til at flyde over. En dårlig eller uhensigtsmæssig beslutning, en voldsom overreaktion på noget tilsyneladende ubetydeligt, eller en helt uventet følgesygdom, der ikke umiddelbart tolkes som stress.
Hvorfor stress kan få smarte mennesker til at gøre dumme ting!
Stress forårsager det som hjerneforskere kalder “kortikal hæmning.” Fænomenet kortikal hæmning forklarer, hvorfor intelligente mennesker gør dumme ting. Kort fortalt, så hæmmer stress en lille del af din kognitive hjerne, så du ikke fungerer optimalt.
Man kan sige, at den kognitive hjerne lukker ned, eller bliver ”kidnappet” af den emotionelle hjerne – så vi ikke kan tænke hverken rationelt, kreativt eller smart.
Heldigvis er din krop så intelligent, at den selv er i stand til at reparere skaderne i hjernen, når du er ude på den anden side af stressen igen.
Vi kan rent faktisk kontrollere, hvordan vi reagerer på stress!
Vi behøver ikke altid at være ofre for vores egne følelser, tanker og holdninger. Vi kan faktisk et langt stykke hen af vejen styre hvordan vi reagerer på stress, og vi kan blive mere bevidste over for stressende situationer, og hvordan de påvirker os.
Det sætter os i stand til at ændre kurs, inden det får lov til at manifestere sig som en fysisk, psykisk eller følelsesmæssig udfordring der overvælder os. Der findes i dag enkle, videnskabeligt baserede løsninger på stress, som træner folk i at kontrollere og redefinere deres eget stressrespons.
Stress kan opleves som en voldsom tsunami der kommer tordnende imod os. Men vi kan lære at stoppe op, inden vi surfer ud på en reaktionsbølge. Og som ved almindelig surfing, så kræver det træning.
Den bedste strategi er at håndtere stress her og nu!
Den bedste måde at håndtere stress på, er at tage hånd om det NU! Millioner af mennesker bruger – uden held – den tilgang til stress, der handler om at give den fuld gas fra mandag til fredag uden pauser, for så at bilde sig selv ind, at de skal slappe af ”senere”. Men ”senere” bliver hele tiden udskudt.
De tror, at de kan vente til weekenden, ferien, næste måned, når projektet er slut, den nye kollega er blevet ansat, barnet har smidt bleen eller er flyttet hjemmefra. Men vi har ikke råd til at udskyde vores egen indre balance.
Vores kroppe kan ikke tåle at have stressresponset aktiveret konstant og det er os og vores helbred der i sidste ende bliver taberne. Vi skal have små pauser, helst smurt ud over hele dagen, hvor vi restituerer os selv.
Start med et lille skridt
Beslut dig for, at det er ok at tage 10 minutters pause hvor du udelukkende fokuserer på dig selv. Én gang om dagen er en god start. Når det er indarbejdet, så beslut dig for at gøre det to gange om dagen og så fremdeles. Og har du ikke 10 minutter om dagen at give dig selv, så er spørgsmålet om du overhovedet har et liv?
Sådan gør du
Sæt dig ned et stille sted, eller et sted som betyder noget for dig, helst i løbet af morgenen eller formiddagen. Sæt evt. alarmen i telefonen til et bestemt tidspunkt hver formiddag.
Fokuser på din vejrtrækning. Tæl til fire eller fem på indåndingen – og fire eller fem på udåndingen. Træk vejret dybt, roligt og regelmæssigt. Læg evt. en hånd foran på brystet. Når tankerne banker på – og det gør de – så vend hele tiden tilbage til din vejrtrækning.
Mærk hvordan hele kroppen langsomt falder til ro. Bliv siddende 5-10 minutter og ros dig selv fordi du rent faktisk gjorde det.
Tillykke – nu er du i gang!
Og skulle du få brug for hjælp, så har jeg rigtig mange års erfaring i effektiv behandling af stress, angst, depression og fobier. HeartMath er IKKE et quick fix, men du vil opleve, at dine symptomer hurtigt bedres.
